Tilbage
Hotte Raw Hørfrø Crackers

Hotte Raw Hørfrø Crackers

Tilberedningstid : 20 Minutter
20 stk
Crackers der er geniale til al slags "spread" de er meget salte og stærke, og egner sig som brød til en tomat sandwich med en tyk og cremet urtepesto. Rigtig god fornøjelse. Den angivne tilberedningstid er ikke med indregnet bagetid som skal lægges oveni - varierer alt efter om du bruger dehydrator eller ovn.

Ingredienser

  • 2,5 dl hørfrø
  • 1 medium gulerod
  • 2,5 cm ingefær
  • 3 medium fed hvidløg
  • 1/2 tsk cayenne peber
  • 0,75 dl shoyu eller tamari
  • 1⁄2 tsk god og gerne lidt stærk karrypulver
  • 1⁄2 tsk spidskommen
  • 3 spsk god olivenolie
  • 1 bundt frisk koriander
  • 2,5 dl vand

Instruktioner

  1. Kom hørfrø I en stor skål. Skræl og riv guleroden, skræl og riv ingefær fint og riv også hvidløgene fint og kom det i din blender. Tilsæt cayenne peber, shoyu (eller tamari), karry, spidskommen, olivenolie og den friske koriander og blend det hele sammen med 2,5 dl. vand. Det hele skal blendes til "vand".
  2. Hæld den blended masse over hørfrøene og rør sammen. Lad ”dejen” hvile i 10-15 minutter indtil den begynder at tykne. Rør eventuelt mere vand I indtil dejen er klæ og nem at smøre ud på paraflex plader (hvis du har en dehydrator) eller bagepapir, dejen skal ikke være for flydende.
  3. Hvis du har en dehydrator: Dejen smøres ud på paraflex pladerne, så tyndt som muligt, og stilles i dehydrator i 3-4 timer 42 grader og når massen hænger sammen vender du dem ud på risten.
  4. Hvis du laver det i ovnen: Smør dejen ud på bagepapir og stil i ovnen ved 70-80 grader. Når dejen er sammenhængende og færdigbagt på oversiden - vend da massen forsigtigt over på et nyt stykke bagepapir så den nederste (og stadig fugtige) side af brødet nu vender opad - bag færdig. Brødet er færdigt når det er sammenhængende, pas på det ikke tager for meget farve.
Lotte Voigt Arnsted